I alt 16 værker er der af Kîstat Lund i Nuuk Kunstmuseums samling. En kunstner med utallige udsmykninger bag sig på skoler, i mødesale og institutioner, og hvis største inspiration var naturen; naturen, som hun oplevede den i Narsaq og omegn som barn og som voksen. I sin billedkunst var netop naturen omdrejningspunktet sammen med grønlandske sagn og myter samt den traditionelle levevis.
Hun forenklede motiverne og havde en følsomhed overfor farven. Hendes billedkunst er præget af en ro – både skabt af de bløde, ofte varme, farver og nuancer og i forenklingen og opbygningen af motivet. Hun brugte og afprøvede forskellige teknikker, blandt andet akryl, olie, akvarel og airbrush.
Der hænger et maleri på Nuuk Kunstmuseum uden titel og fra 2005 malet over tre lærreder som et triptykon eller bare en motivisk opdeling. Farverne er inddelt i flader adskilt af guldstreger. Det er, som har hun taget alle fjeldets farvenuancer og givet dem hver sit felt. Derved bliver fjeldet også kunstigt eller abstrakt, men dog genkendeligt. Himlen nuancerer fra hvid til blå. Der er foruden guldstreger guldfugle på himlen. Selvom maleriet består af skarpt afgrænsede farvefelter, er netop guldstregerne bløde og organiske; de bugter sig samtidig med, at de strukturerer billedet. Motivet er fjelde, en fjord og en sandslette. Selv om stedet måske for nogle er genkendeligt, så er det selve bearbejdelsen eller repræsentationen af naturen som motiv, der er i fokus.
”Naturen som atelier” er overskriften på en artikel i Neriusaaq om Kîstat Lund af Lene Therkildsen. ”En sjælden autodidakt” kaldes hun af Jørgen Fleischer i en anden artikel fra samme tidsskrift. Kîstat Lund var uddannet billedkunstlærer og lærte sig de forskellige teknikker hen ad vejen – fra andre kunstnere, fra udlandsophold samt fra nysgerrighed og gåpåmod. I hendes barndom havde hun både berøring med digterpræsten Henrik Lund (1875-1948) samt Hans Lynge (1906-1988) og hans første hustru Cecilie.
Selv udtrykte hun, at hun blandt andre var inspireret af den amerikanske kunstner Georgia O’Keefe (1887-1986); tilfælles har de to kunstnere et forhold til den ensomme og storslåede natur med sans for detaljen og akvarellen, der som teknik kan give denne storslåede og barske natur en blødhed og følsomhed. O’Keefe malede ørkenen, Kîstat Lund den Sydgrønlandske natur – ofte uden mennesker. En kontemplation over naturen kunne man kalde Kîstat Lunds malerier.
”Bagom Værket Kîstat Lund” er skrevet af Stine Lundberg Hansen. 2018.
Litteratur om Kîstat Lund:
Johanne Biilmann Egede, Ilunni nutarterutaavoq asi – Eqqumiitsuliortoq Kîstat Lund // Naturen som Atelier – Kunstneren Kîstat Lund, Atuakkiorfik, 2002
Camilla Augustinus, Grønlandske Nutidskunstnere – maleri, skulptur, grafik og fotokunst 2004, Dansk-Grønlandsk Kulturfond
”Naturen som Atelier” // ”Pingortitaq sullivigalugu” af Lene Therkildsen, Neriusaaq 1/2002
”En sjælden autodidakt” // ”Eqqumiitsuliullammak” af Jørgen Fleischer, Neriusaaq 4/1994