Ivínguak’ Stork Høegh står bag det kunstflaget ”Zebratiga/Min egen zebra”. En grønlandsk kvinde ridder på en zebra, men hvor er vi. I Arktis? I Afrika? I en zoologisk have?

Høegh arbejder med digitale fotocollager, hvor hun sætter egne fotografier sammen med fundne billeder. Hun ændrer farverne, tegner eller maler henover. Oftest er billederne fra vidt forskellige kontekster, som f.eks. den inuitiske kvinde, et foto fra begyndelsen af 1900tallet, og zebraen. Kvinden, siger Ivínguak’ Stork Høegh, kender højst sandsynligt ikke noget til en zebra.

I flere år har Høegh i forskellige motiver udforsket sammenstillingen af mennesket eller landskaber fra Grønland/Arktis med Afrikas vilde dyr. Hun kalder værkerne ArcticExotic. Både Arktis og Afrika er steder og ikke-steder. De er steder, hvor mennesker lever og bor, men også ikke-steder indkapslet af det eksotiske, en drøm eller en forestilling. Og begge steder rummer en kolonihistorie.

Ved at sidestille zebraen og inuit, to ting, som umiddelbart geografisk er langt fra hinanden, gør Høegh netop opmærksom på stedet, hverdagen, og ikke-stedet, det eksotiske. Hun gør opmærksom på det eksotiske som en kategori eller en fortælling, mennesket har opfundet. Hun stiller spørgsmål til, hvad det er for en fortælling, der har været fortalt om Grønland, og til, hvad vi i dag fortæller om Grønland.

Ivínguak’ Stork Høeghs digitale fotocollager handler altid om Grønland, men motiverne er hentet mange steder fra. Det er samfundskommentarer og refleksioner over os som mennesker, som del af et samfund, og de fortællinger et samfund består af.