Law Shifters er et kunstprojekt målrettet børn og unge af kunstner Stine Marie Jacobsen. Law Shifters har gennem de sidste 6 år kørt i mange forskellige lande. I 2019 var projektet på Nuuk Kunstmuseum. Det er der nu kommet en bog ud af med udgangspunkt i projektet her i Grønland.
Bogen er målrettet skolerne med leg, opgaver og dialog om demokrati, lov og ret. Sammen kan lærere og elever udforske spørgsmål som: Hvad ville din dom være for rigtige retssager, og hvordan ville du omskrive lovene i dit land, så de ville være mere retfærdige?
Law Shifters engagerer unge borgere i lov og demokrati. Law Shifters får unge til at diskutere deres politiske meninger, etiske synspunkter og følelse af retfærdighed, når de dømmer reelle retssager og skriver nye lovforslag, der afspejler den virkelighed, de er en del af i dag. Law Shifters styrker unges demokratiske uddannelse på en seriøs, men humoristisk og kreativ måde. Bogen indeholder undervisningsmateriale til studerende i grundskolen og gymnasiet. Med praktiske og nyttige værktøjer og retningslinjer kan der arbejdes på lovgivning, hvor eleverne lærer at argumentere.
Bogen udleveres i klassesæt til alle skoler i Grønland og består af en grønlandsk, dansk og engelsk version.