Inuk Silis Høegh (f.1972) har skabt otte figurer af drivtømmer og plastikben, der er inspireret af de traditionelle figurative kendetegn ved gamle tupilakker og træfigurer. To af de otte figurer, Kunuk (2003) og Kaali (2003), er en del af Nuuk Kunstmuseums faste samling.

Silis Høeghs to træskulpturer af træ, ben og plastik refererer til traditionelle åndefigurer fra Østkysten, som smelter sammen med popkulturens legetøj. To verdener mødes i råmaterialet og i legetøjs-kitsch – uhygge møder leg. Kaali og Kunuk er grønlandiserede navne af de europæisk-danske navne Karl og Knud. De er en del af en ”hær” på i alt otte figurer, der i første omgang blev udstillet sammen på Nordatlantens Brygge med værktitlerne ”Bodies I and II”.

Kaali (2003)

Silis Høegh har med figuren Kaali taget direkte inspiration fra en mandsfigur fra den grønlandske østkyst, som blev indsamlet af eskimologen Therkel Mathiassen i 1931-1932. Kaali er skåret i samme form som torsoen på denne mandsfigur, der har vilde og opspærrede øjne og som er skåret af drivtømmer. De hvide øjne er skåret af ben. Den originale mandsfigur befinder sig på Nationalmuseet i København og menes at være en frugtbarhedsfigur. Den er 15 cm høj, er uden arme og har sort-farvet fallos. Den sorte farve blev anset som en farlig farve hos ånden Aajumaaq, da alt hvad dens sorte lemmer rørte ved, ville rådne og dø (Kaalund, 1979).

Har man set mandsfiguren, genkender man straks de uhyggelige, udspilede øjne ved Kaali. Det mandlige kønsorgan er dog her uden den sorte farve, og de to ben af træ er erstattet af seks plastikben fra actionmænd, som er monteret på Kaalis ”bløde” pæreformede torso. Silis Høegh leger både med de traditionelle træfigurers figurative kendetegn og popkulturens legetøjsunivers. Fantasierne fra begge disse verdener manifesterer sig i figuren. Forestillingerne om hvad traditionel grønlandsk kunst er, og hvad moderne popkultur er, udfordres og sammensmeltes i Kaali. I sammenstillingen mellem plastikben og drivtømmerfiguren, stiller Kaali modsætninger over for hinanden; det gamle stilles over for det nye, det organiske over for det uorganiske og en gammel frugtbarhedsfigur står i kontrast til en idealplastikkrop fra en actionmand eller Barbie.

Figuren er uhyggelig og humoristisk, genkendelig og legende. Man kan ikke tage øjnene fra den udtryksfulde Kaali efter at have kastet et blik på ham for første gang.

Kunuk (2003)

Figuren Kunuk er en klods bestående af ét stykke firkantet, symmetrisk drivtømmer med to plastikfødder fra en actionmand i bunden. Det er som om Kunuk gemmer sig – og står derved i fin kontrast til sin udtryksfulde ”bror”, den førnævnte Kaali.

Figuren trækker opmærksomheden hen på materialet. Bagpå ses en udvisket skrift på drivtømmeret, og man undres hvor drivtømmeret stammer fra. Med de to actionmand-plastikfødder, sat i kontrast til drivtømmeret, befinder vi os i et legende og fantasifuldt univers, hvor selv træklodsen har karakter af leg og humor. Hvad ville Kunuk sige hvis han kunne tale? I malebogen TUPILAK møder en tupilakfigur Kunuk og fortæller: ”Han er lidt genert, ham der. Han vil hverken være fjollet eller uhyggelig – måske vil han bare være sig selv.” Der gemmer sig en mystik og et spørgsmål om hvad Kunuk kan indeholde af uhyggelige eller fjollede ting – hvis han overhovedet gemmer på noget. Kunuk føles som en analog og krypteret kode, der skal knækkes.

Både Kunuk og Kaali er små figurer med store personligheder, der leger med din opmærksomhed.

Om kunstneren:
Kunstneren Inuk Silis Høegh er født i 1972 i Qaqortoq. Han har uddannelse i film- og tv-produktion på Bristol Universitet. Billedkunst, konceptkunst, installationer og filmkunst er alt sammen en del af Silis Høeghs kunstnervirke.

Artiklen er skrevet af Laura Lentz, 2021.

Kilder:

• Kaalund, Bodil: Grønlands Kunst. Skulptur, Brugskunst, Maleri, Samtidskunst. Gyldendal. 1.udgave 1979. 3. reviderede og udvidede udgave u.å.
• Hansen, Stine Lundberg: Bagom Værket “Tupilak – tungen som sprog”. Nuuk Kunstmuseum. www.nuukkunstmuseum.com/ da/bagom-vaerket/tupilakkernes-billedsprog-tungen/
• Hansen, Stine Lundberg: TUPILAK. Milik publishing, Nuuk Kunstmuseum. 2020. 1. oplag, 1. udgave.