Gruppen “Performance Art from Finland” består af seks erfarne kunstnere; Katri Kainulainen, Maximilian Latva, Tomasz Szrama, Antti Ahonen, Linda Granfors og Aura Hakuri – alle dedikeret til performancekunsten. De turnerer på tværs af de nordiske lande for at præsentere finsk performancekunst og gøre den mere kendt i alle nordens hjørner. Grønland og Nuuk Nordisk Kulturfestival den 25.-28. maj er deres første stop på denne spændende rejse.
Lørdag den 27. maj kl. 14:3- 15: Tomasz Szrama & Antti Ahonen
Tomasz ankom til Finland fra Polen for 26 år siden, og da han ikke var i stand til at udtrykke sig gennem sproget, udviklede han sin egen performance-praksis som en alternativ måde at kommunikere på. Efterhånden blev det at møde nye mennesker og inddrage publikum i sine performance-aktioner mere vigtigt for ham end behovet for at blive forstået. Han skaber intense aktioner i samspil med publikum, og forsøger at fange essensen af særlige øjeblikke og steder. Denne gang, i samarbejde med fotografen Antti Ahonen, ønsker han at lave en live-performance, hvor dette forhold ikke kun vil blive afdækket, men også afsløret.
Sted: Udenfor Katuaq.
Lørdag den 27. maj kl. 15-16: Artisttalk med Antti Ahonen
Antti Ahonen har dokumenteret finsk performance- og undergrundskunst siden begyndelsen af 00’erne. Han er den mest dedikerede kunstfotograf i Finland med et fotoarkiv bestående af titusindvis af billeder, hvilket er den ubestridt største private samling af performancekunst i landet. Nu åbner Antti Ahonen op for dette unikke arkiv, hvorfra han vil vise publikum et udvalg af billeder og fortælle historier om sit arbejde og de mange performances, han har været vidne til de seneste årtier.
Sted: Venskabssalen, Katuaq.
Søndag den 28. maj kl. 11: Linda og Aura
Linda og Aura skaber en performance omkring den internationalt kendte Aalto-vase, et ikonisk design skabt af arkitekt og designer Alvar Aalto og hans kone Aino i 1936. I 2023 fylder vasen 125 år. Den blev præsenteret på Verdensudstillingen i Paris i 1937, og har siden da repræsenteret Finland og finsk design. Vasen har også en mere hverdagsnær rolle for finnerne, da den findes i mange hjem; nogle gange som en nyttig genstand, nogle gange som en forældet glasgenstand, der står og samler støv. Linda og Auras performance er en undersøgelse og afprøvelse af vasens forskellige anvendelser, idealer og symbolikker.
Sted: Nuuk Kunstmuseum.
Søndag den 28. maj kl. 11:30: Kainulainen & Latva
Performancekunstduoen Kainulainen & Latva viser en performance fra deres projekt Anasyrma, som er en serie af live-performances baseret på finsk folklore. Deres performances har tematisk både et individuelt og et samfundsmæssigt perspektiv. Deres performances er hybrider med krydsende tidslinjer: de kombinerer nutidige fænomener med hedenske ritualer og æstetikker. Nogle gange genskaber de for eksempel nøjagtige beretninger om hekseri, mens de andre gange laver tankevækkende referencer til ideer eller myter fra datidens finske folk.
Sted: Nuuk Kunstmuseum.