Isle Hessner: Aallaaseqarneq
13.10-2023-28.01.2024

Siden 1980’erne har Hessner skabt situationsbilleder der kommenterer og reflekterer over samfundet, lokalt såvel som internationalt – og ofte begge dele i samme værk. Flere af Hessners værker pryder byrummet i Nuuk, men selvom hendes værker omgiver rigtig mange til daglig, er hun forsat en relativt ukendt kunstner.

Efter sin studietid på Grønlands Kunstskole (1968-89), supplerede hun på Jern- og metalskolen, sin kunstneriske uddannelse med et håndværk. Hun fortsatte sin uddannelse på Nova Scotia College of Art and Design (NSCAD) i Canada (1993-95) og på University of Colorado i Colorado Springs (1998-2000), hvor hun især udviklede sin tilgang til det konceptuelle.

Udover hendes dybdegående teoretiske tilgang, spiller hendes håndværksmæssige kunnen en stor rolle i hendes værker. Hun arbejder blandt andet i støbe- og smedejern, sten, beton og diverse organiske materialer som skind og træ. Hessner udfordrer materialiteten i almindelige og oversete hverdagsmaterialer. Hun blander det bløde og sarte, med det hårde og industrielle.

Udstillingens titel Aallaaseqarneq betyder ”det at have skydevåben” og er en refleksion over brugen af skydevåben, hhv. i krig og til fangst. Titlen refererer til en række værker hvor tematikken er forholdet til våben. Dels i forhold til Ruslands krig mod Ukraine, og dels på hvordan skydevåben bruges til fangst her i Grønland. Ens genstande med forskellige formål, æret og frygtet.

Udover de nye værker indgår der også enkelte ældre værker samt processkitser og billeddokumentation af Hessners tidligere værker bl.a. af værker skabt under hendes studietid i USA og Canada.

Udstillingen er støttet af Selvstyrets Kunstfond. Ferniseringen sker torsdag den 12. oktober kl. 17, og udstillingen kan ses frem til den 28. januar 2024.