Alibak var en populær kunstner og tegner i Grønland, som har hængt og hænger i mange folks hjem. Der er fire værker af Alibak Johansen i Nuuk Kunstmuseums samling. Der er to portrætter og to landskaber. Portrætterne er malet i sort blæk i 1996, og landskaberne er forskellige, det ene fra 1968 og det andet fra 1996.

Sikker streg
Alibak begyndte at tegne mens han arbejdede i vejrstationen i Aasiaat i slutningen af 1940’erne. Hans tegninger blev købt af danske kollegaer i byen, og hans tegninger af sjove hændelser i hverdagen blev trykt som satire i lokalavisen i Aasiaat. En dag fortalte byens præst ham at, han har talent for at tegne og ville gerne skrive på hans vegne til myndighederne i Danmark for at, ansøge om at sende ham på kunstskole i Danmark. Alibak, usikker på hvad det ville betyde for ham, sagde ja til præsten. Han blev optaget og rejste dermed til Danmark. Under sin uddannelse fandt han ud af at han var dygtig til at fange en persons ansigt og udtryk på kort tid. I hans udgivelse, Alibak ’92, kan man se flere portrætter fra Danmark, Færøerne og Grønland. Hurtige skitser, tegnet med en sikker streg. Ansigtstræk, hår og kraven på tøjet er hurtigt tegnet med blyant eller kuglepen.

Han begyndte at tegne sine forfædre, da han kom tilbage til Grønland fra sin uddannelse som kunstner i Danmark. For ham var det vigtigt at vise forfædrenes smukke hår, som de selv satte uden hjælp fra en frisør. Ligeledes var det vigtigt for ham at vise forfædrenes funktionelle arbejdstøj. I et interview fortæller han, at han gerne ville vise den nederste del af ryggen på anorakken. Den skulle dække ens ryg, uden at ens hud blev blotlagt, når man arbejdede.

Portrætter

Det ene portræt i kunstmuseets samling er af en kvinde i profil, hvor vinklen er mere fra ryggen end forfra. Kvinden har et hårbånd på og en klassisk hårtop. Hun har en pelskrave på. Portrættet er tegnet i sort blæk på hvidt papir. Det andet portræt er af en mand, tegnet i samme vinkel som kvinden, ligeledes tegnet i sort blæk. Begge er tegnet i 1996, så det er sandsynligt at de er tegnet som par. Manden har en pibe munden, og ud af piben kommer der røg ud. Ligesom kvinden, har manden også en pelskrave. Deres ansigter viser ingen følelser – ikke et lille smil på læben eller skulende øjne.

Populære tryk og plakater

Mange af Alibaks værker er blevet trykt, både som kunstprint og som plakater – især hans portrætter tegnet i sort. De har været meget populære, og de er stadig til at finde i forskellige butikker og online auktionssider. Flere af hans portrætter er endda blevet udgivet som broderimønster.
Han tegnede på papir, da det var det han bedst havde råd til, også dengang han kom tilbage fra Danmark. Han brugte kuglepenne, blæk, blyanter og tusch. Han farvelagde med Filia skolekridt og akvarelfarver. Han brugte kun få farver ad gangen, og mange af hans værker er ikke farvelagte.

Landskaber

Alibak har rejst en hel del, også i Grønland. Han har tegnet mange kendte fjelde i Grønland, selvfølgelig også Sermitsiaq, Nuuks vartegn.
Den ene landskabstegning i kunstmuseets samling viser dog et unavngivet sted med udsigt ud mod vandet, tegnet i 1968. Til venstre i værket kan man se en simpel struktur. I det rolige vand ser man et isbjerg, og i horisonten kan man se en fjeldrække. Alibak har farvelagt vandet og himlen i blåt, mens jorden har fået brunlige farver. Det ligner et landskab i efteråret, og det virker som et landskab Alibak har set med egne øjne.
I det andet landskabsværk fra 1996 står der tre mænd og kigger ud mod vandet. Vi ser dem med ryggen til, alle med hænderne i bukselommerne. Mændene har annorakker på. Landskabet er tegnet med tusch og har færre detaljer end det forrige værk. Det er farvelagt meget let, med en himmel der viser at dagen er ved at skifte fra lyst til mørkt, eller omvendt. Der er brugt farvekridt til farvelægningen af dette landskab. Ved at kigge på værket får man en fornemmelse af at det ikke er stedspecifikt, og de tre mænd ikke er nogle personer han har mødt i virkeligheden. Værket er tegnet for at vise et grønlandsk landskab. Det smukke landskab med opstillede personer giver associationer til ekspeditionsmaleres eller grønlandsmaleres værker, som ofte viste et romantisk billede med et stort landskab og opstillede personer.

Steder og bygninger

Alibak tegnede også byer og bygninger rundt omkring i Grønland med sikker streg. Husenes skarpe kanter – tage, vinduer, døre – og fjeldenes forskellige former er tegnet, så man nemt kan genkende stederne. Man kan næsten se på tegningerne af byerne og bygderne som om de er portrætter af de steder han har været.

Kilder
Johansen, Alibak, 1992: alibak ’92. Atuakkiorfik.
KNR, tv, juni 1993: Alibak Johansen. Producer: Niels Henrik Lynge.

“Bagom Værket – Alibak Johansen” er skrevet af Hanne Kirkegaard. 2019.