Anne-Birthe Hove (1951-2012) // Portræt II
Værket ”Portræt II” fra 1995 af Anne-Birthe Hove (1951-2012) har siden 2018 været en del af samlingen på Nuuk Kunstmuseum. Anne-Birthe Hove var en exceptionel stærk kunstner, som hele sit kunstneriske virke udforskede og perfektionerede grafikken både i teknik, motiv og udtryk.
Teknikken bag værket er fotopolymergravure, hvor fotografier overføres til en trykplade. Fotografierne er bygget ovenpå og erstatter hinanden, som akkumuleringer af illustrationer, kulturelle symboler og grafiske lag. Det begynder fra bunden med en fjer, derefter en tatoveret kvindekrop, barbrystet med sælskindsshorts, som har fået et par sprællende ben galt i halsen. Det ene ben går op i en ubestemt baggrund, som bliver erstattet af en anden knopret baggrund med to masker på; den ene i den andens mund. Motivet ender, som det begyndte med et aftryk af en fjer. Oven på motivet er skraveret et stort og et lille rektangel, som kunne minde om konturen af en dyne og pude. Hove inkorporerer ofte geometriske former hen over sine motiver. Ikke som indramninger, mere som en abstraktion, der understreger motivet som en konstruktion.
Med maskerne samt kvindekroppen med sælskindsshorts og tatoveringer placeres portrættet i en inuitisk eller grønlandsk kontekst. Sammenstillingen eller denne byggen ovenpå hinanden af forskellige figurer kendes også fra tupilakfigurerne. Værket indgik i 2018 udstillingen Tupilappassuit på Nuuk Kunstmuseum – en udstilling om tupilakken som symbol og ikon i samtidskunsten – ikke fordi værket er et portræt af en tupilak, men fordi værket bruger denne groteske sammensætning. Ligesom tupilakken er motivet sammensat af forskellige væsner og udtryk.
Men Hove gør noget mere og andet end bare at gentage genkendelige kulturelle symboler. Fotografiet af kvinden med tatoveringerne er ingen selfie, ej heller et snapshot fra et familiealbum. Det er med størst sandsynlighed taget af en europæisk mand for at dokumentere og nedfælde inuitisk kultur. Men der er kommet noget galt i halsen. Et par ben der kunne stamme fra et kobberstik fra den europæiske renæssance. Hvilken kultur har fået hvem galt i halsen? Måske begge.
Også tupilakkerne og maskerne er på mange måder et kulturmøde skabt ud fra gamle traditioner i en udveksling med en efterspørgsel fra kolonien og de tilrejsende. I dag er det kunst, turistgenstande og souvenirs, tit opfattes netop masken og tupilakken som noget ikonisk og symbolsk på Grønland. Benene er kommet galt i halsen, ligesom kulturelle symboler kan sætte sig fast. Henover er skraveret et lille og et stort rektangel som omridset af en dyne og en pude. Kunne det være en kommentar til at kultur og kulturelle symboler kan blive en sovepude? Noget man hviler på og tager for givet.
Frem for en repræsentation, som portrættet oftest er – af en person, af en kontekst, en kultur eller en tradition – er Hoves værk mere en konstruktion; en konstruktion af blikke. Hvem ser hvem, eller hvilken kultur repræsenteres i dette portræt? Måske udstiller værket først og fremmest portrættet selv som kategori og kan ses som en refleksion over dét, at portrættet altid ser på den anden (og fastholder denne) i en specifik kontekst.
Anne-Birthe Hoves værker kan ikke puttes i bestemte kategorier, ideologier eller tænkninger. Hendes grafiske arbejde overskred og overskrider det givne. Hun udforskede udtryk og sammenstillinger – og ligesom maske- og tupilaktraditionen inkorporerer hendes værker både det alvorlige og det humoristiske; hun udforsker med andre ord det groteske.
Hoves titler lægger ofte et poetisk tankerum hen over motiverne. Noget som vil engagere det enkelte menneske i mødet med værket. Hvem er dette et portræt af eller måske snarere, hvad er et portræt? Ved nærmere øjesyn er det ikke så enkelt.
Der er ingen endelige svar på Anne-Birthe Hoves værker. Kun en endeløs udforskning.
I 2020 opkøbte Nuuk Kunstmuseum i samarbejde med Statens Museum for Kunst, Grønlands Nationalmuseum og Fonden for Grønlands Nationalgalleri for Kunst den næsten komplette samling af Anne-Birthe Hoves værker med støtte fra Ny Carlsbergfonden.
Bagom værket: Anne-Birthe Hove (1951-2012) // Portræt II er skrevet af Stine Lundberg Hansen. 2021.