SKULPTUREN

9 æg hviler på en bund af træ. 3 er af marmor afrundede og fuldendte. 3 er af bronze ugjorte, sammensatte og rå. 3 er halveret og en hul skal af bronze. De ligger på rad og række, tre og tre, og danner et mønster eller kolonner.

Det er en skulptur af Camilla Nielsen; lavet i 2003 i Canada, hvor hun studerede på Nova Scotia College of Art and Design.

– Vi havde et støberi i kælderen og både mig og Miki (Jacobsen, red.) var nede i den kælder i 4 år, som sådan nogle kælderrotter, og eksperimenterede med hvordan og hvorledes med sådan noget bronze.

Skulpturen på Nuuk Kunstmuseum er lavet af klokkebronze. De tre halve æg giver en fin og ren klang, når de bliver slået på. Til værket hører seks halve æg mere, som dog ikke er en del af museets samling. Skulpturen var en del af en lydinstallation med muslinger, hvor der spilles på disse æg sat sammen med lyden af havet og Miki Jacobsens stemme. Det var en del af udstillingen ”Indre Strømninger”* på Nuuk Kunstmuseum i 2007, hvor Miki Jacobsen og Camilla Nielsen udstillede sammen.

Skulpturen rækker tilbage til Camilla Nielsens tid på Kunstskolen i Nuuk, i dag Grønlands Kunstskole, i 1996-97, hvor hun lavede de første skulpturer, som kunne sige noget.

– Det har altid inspireret mig det der med at kunne sige noget, så på det tidspunkt lavede jeg en stol, man kunne tromme på og formen var inspireret af Operahuset i Sydney.

En anden ting, der rækker både tilbage og frem i Camilla Nielsens kunst, er spillet mellem det færdiggjorte, runde og bløde og så det rå udtryk.

– Det minder os om, at verden har mange sider. Lidt ligesom med livet. Det er kontrasten, og det er også der, at man ofte finder vej.

De samme motiver går igen i hendes kunstværker, som hun i gentagelsen bearbejder. Ægget er en gentaget figur i hendes kunst. Og hun understreger, at der ingen symbolik er i antallet ni æg eller opdelingen i tre og tre. Derimod er det en udforskning af materialet; hvad skete der, når man kombinerede sten og bronze i de forskellige membraner.

Andre motiver hun løbende gentager, bearbejder og udforsker er fisken, især rødfisken, og muslingeskallen. I gentagelsen og bearbejdelse bliver disse motiver – æg, fisk og muslingeskal – symbol for noget andet. De peger væk fra sig selv, og de peger på form, proces og materiale.

MALERIET

I sine malerier, hvoraf et hænger på Nuuk Kunstmuseum, arbejder hun med akryl, akvarel og tusch ovenpå hinanden og i maleriet på Nuuk Kunstmuseum også med kridtfarver.

– Jeg tror, at det er en form for struktur, og så at få lige præcis den farve ind, jeg gerne vil have. Akvarellen har en fantastisk virkning i at ligge lag på lag, som også er en gammel måde at arbejde på, der passer mig godt. Det arbejdes ligesom op.

Camilla Nielsen arbejder ikke med skitser eller ud fra et noget fast.

– Når jeg er færdig, ser det meget anderledes ud, end hvad jeg får startet med. Jeg arbejder indtil, at jeg synes, at jeg er færdig med det. Jeg kan slet ikke finde ud af det med at arbejde mig hen i andre medier og så gå i gang.

Maleriet i Nuuk Kunstmuseums samling, som er uden titel, kom fra en periode, hvor hun arbejdede med smiley faces, og tanker omkring, hvad vores sind gør, når det ser tre prikker, og hvor meget vi selv konstruere i forhold til, hvad der rent faktisk er. Maleriet uden titel er et sidearbejde til en serie på 12, som var en del af Kimiks udstilling, da den nye udstillingsfløj åbnede på Nuuk Kunstmuseum i 2007. Det ovale hoved og de tre prikker dannede grunden for at arbejde forskellige farvekombinationer ind. Igen en udforskning af materialet og gentagelsen af et motiv.

Maleriet uden titel domineres af det blå og det orange-røde. Det er malet af brede ekspressive penselstrøg, som ikke kun rummer én farve, men utallige, og man fornemmer i hvert penselstrøg lag på lag opbygningen af farverne. Et penselstrøg er ikke bare én farve. En hvidlig oval med tre store lidt udtværede prikker befinder sig ind mod billedets midte.

GRAFIKKEN

Udover maleriet uden titel har Nuuk Kunstmuseum tre grafiske værker af Camilla Nielsen, hvor hun har ført en tredimensionel genstand over på noget todimensionelt. De tre værker er en del af en serie på 22, der også var en del af udstillingen ”Indre Strømninger”*.

De grafiske værker er bygget op som et æskesystem af rammer. Fra helt yderst er en sølvramme, derefter passepartout’en, så kommer kanten af det papir, det er trykt på, derefter selve trykket og inderst i selve trykket et foto. Det er en firkantet form for lag på lag. Alle tre fotos er af fysiske tredimensionelle værker; et af et glatpoleret ansigt i en rå masse; et andet af en poleret rå sten; et tredje er af en opslået bog på et stativ. Som rammerne er lag på lag, er fotografierne også en del af en sådan proces, der peger ud over og hen på noget andet end sig selv som motiv.

– Bronzebogen er selve materialebogen til, hvordan man laver det bronze, som jeg har støbt; der er blevet en fysisk ting af det, der stod i bogen. Det er ord om mit arbejde, selvom man ikke rigtigt kan se, hvad der står. Det er ”traces” af noget, man aldrig får den fulde historie om.

Stenen på fotografiet hedder ”Tension” og har en makker både i den tredimensionelle fysiske verden og i den grafiske, som den passer sammen med. De 22 grafiske værker er dog ikke nødvendigvis tænkt som et samlet værk; de kan ifølge Camilla Nielsen eksistere for sig selv og sammen.

Fotografierne er omkranset af en farvelagt ramme, hvor nogle bølgende streger vokser op fra neden. Det er kunstnerens eget hår, der snor sig op gennem værket. Den grafiske teknik er cine-collé – en trykketeknik, hvor et tyndt ark japanpapir klæbes på et tykkere bundark inden trykning – med brug af kobberpladen, hvor hendes eget hår er ætset i og til sidst håndkoloreret.

“Bagom Værket Camilla Nielsen” er skrevet af Stine Lundberg Hansen. 2016.

*Du kan læse mere om udstillingen ”Indre Strømninger” i Neriusaaq 1/2008.