Nuuk Kunstmuseum åbner udstillingen ”Og hustru // Nulialo”, som er en udstilling med tre kvindelige kunstnere, der alle rejste med deres ægtemænd til Grønland mellem 1900 og 1940. Christine Deichmann, Oda Isbrand og Ellen Locher Thalbitzer var alle tre udøvende kunstnere; én af dem uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København i 1890erne få år efter at akademiet havde åbnet op for kvinder.
De maler et andet Grønland end deres samtidige mandlige kollegaer, som oftest var på ekspedition eller havde en mission i Grønland. De var medrejsende og havde ikke forpligtelser i Grønland som deres ægtemænd. De så noget andet, og malede noget andet. Et motiv som går igen gennem de tre kvinders produktion er kvinder og børn.
Alle tre har de stået i skyggen af deres mænd, lidt uden for det hele og glemt, fordi de var kvinder. Alle tre var de en del af tidens kunststrømninger. Udstillingen vil sætte fokus på de tre kvinders værker, og at de ikke bare var medfølgende hustruer, men seriøse, dygtige og udøvende kunstnere i en tid, hvor en kvinde først og fremmest skulle blive gift og passe hjem og børn; ikke blive udøvende kunstner.
Med udstillingen vil vi også sætte fokus på, at der ud over disse tre kunstnere stort set ingen kvinder er i den grønlandske kunsthistorie før 1940. Der er ingen kvindelig pendant til Aron fra Kangeq. Kvinderne er med deres hænder vævet ind i kunsthåndværk, perlebroderier og dragter, men deres navne blev ikke optegnet og sat på deres værker; indtil videre er de glemt af historien.
Christine Deichmann (1869-1945) boede fra 1901 til 1910 i henholdsvis Qaqortoq og Sisimiut med sin mand, læge Henrik Deichmann, og deres datter Elisabeth Deichmann. Mange kender hendes motiver fra postkort og plakater, men Deichmann var langt mere end en postkortkunstner. Hun blev uddannet som én af de første kvinder i 1890-94 på Kunstskolen for kvinder under Det Kongelige Danske Kunstakademi, og før dette havde hun gået på forskellige tegneskoler for kvinder. Sidst i 1890erne og gennem 1900erne udstillede hun sine værker på Forårsudstillingen på Charlottenborg, hvilket var en af de mest prestigefyldte og omdiskuterede udstillinger i Danmark.
Ellen Locher Thalbitzer (1883-1956) var billedhugger, men malede også. I 1905-1906 overvin- trer hun med sin mand, William Thalbitzer, i Ammassalik, hvor hun ud over sin egen kunstneriske produktion, hjalp sin ægtemand. Hun underviste den østgrønlandske kunstner Kârale Andreassen i tegning – og også den senere anerkendte kunstner Peter Rosing. Hun rejser atter til Grønland i 1914. Også hun udstillede på Forårsudstillingen på Charlottenborg. Hun var elev af den anerkendte billedhugger Stephan Sinding fra 1900-02 og igen fra 1912-13 hos billedhugger Ludvig Brandstrup. Hun var medlem af Kvindelig Kunstneres Samfund fra 1916, hvor foreningen blev oprettet. Hun var desuden datter af billedhugger Carl Locher.
Oda Isbrand (1904-1987) blev stort set glemt af eftertiden. Hendes værker hænger i enkelte hjem i Grønland og dukker af og til op på forskellige auktionshuse. I 1935 rejste hun med sin daværende ægtemand Victor Isbrand til Grønland, og igen i 1947, hvor hun rejste på egen hånd. Her producerede hun en stor mængde portrætter og byprospekter, der alle bærer tydeligt præg af, at hun reflekterede over og var en del af tidens kunststrømninger i Europa. Hun var en del af forskellige udstillinger blandt andet i 1953 udstillingen ”Danske Kunstnere i Grønland”. Også Oda Isbrand bliver medlem af Kvindelige Kunstneres Samfund.
Udstillingen åbner den 4. februar kl. 17 på Nuuk Kunstmuseum og kan ses frem til 21. marts. I forbindelse med udstillingen vil der bliver udgivet et katalog, som bliver første skridt i retningen af en kunsthistorisk opsamling af viden om kvindelige kunstnere i Grønland før 1940. Udstillingen er støttet af Tips- og Lottomidlerne og værkerne er udlånt at privatejere, Ammassalik Museum, Galleri Roar Christiansen, Landslægeembedet, Arktisk Institut og Grønlands Nationalmuseum og Arkiv.
