Dette unavngivne værk fra 2020 er skabt af Ivalo Abelsen. Det blev indkøbt af Nuuk Kunstmuseum i anledning af museets 15-års fødselsdag d. 22. maj 2020. Det blev indkøb af museet, som en fødselsdagsgave til museet selv. Værket er lavet af håndlavet papir, hvor der er påsat 42 forskellige typer lokale tørrede blomster og planter. Papiret er skåret ud i 169 små kvadrater, der tilsammen danner et stort kvadrat.

Tilblivelsen af værket har været en omstændelig proces. Igennem en årrække har Abelsen indsamlet blomsterne og planterne, når hun har gået ture i de grønlandske fjelde om sommeren. Nogle gange har hun kunnet samle store mængder naturmateriale på én gang, mens hun andre gange kun har fået en lille håndfuld blomster med hjem – hun har indsamlet det, der har været til rådighed. Eftersom indsamlingsprocessen foregik over flere år, opbevarede Abelsen naturmaterialet i sin fryser, indtil hun har skulle bruge det. Papiret, der er brugt i værket, har Abelsen selv lavet af syrefrit akvarelpapir, og mens det endnu var vådt, har Abelsen trykket blomsterne og planterne ned i det, så de støbes fast. Deres naturligt forekomne farver har blandet sig med det våde papir, og papirkvadraterne afspejler hele planterigets farvepalet – fra grønbrun til sart lilla til blodrød (1). De 42 forskellige typer blomster og planter, der er blevet brugt, giver hvert kvadrat sit helt eget unikke og organiske udtryk. Selvom de mange kvadrater er sammensat ved en tilfældig ordning af farver, planter og tekstur, opstår der alligevel harmoni i værket, når man ser alle kvadraterne samlet. På sin vis imiterer værket den naturlige spredning af blomsterfrø, der sker i naturen, som netop er tilfældig men samtidig æstetisk i sin helhed (1). Men på trods af den æstetiske harmoni er der også en tvetydighed i værket: Det grønlandske fjeld er blevet indsamlet og omformet til små kvadrater, og mens blomsterne og planterne stadig er genkendelige, er der en vis kunstighed omkring dem, idet de er taget ud af deres naturlige plads (1). De er blevet indsamlet, tørret, systematiseret og sat bag glas – en stærk kontrast til den vilde, levende natur. Det rum, som Abelsens værk er udstillet i, omhandler den grønlandske natur, med udgangspunkt i kunstneres sanselige, rumlige og taktile tilgange til naturen (1). Dette illustreres bl.a. ved aktivt brug af naturens egne materialer, og i flere af værkerne i rummet anvendes der fuglefødder, sand, fjer, hår, hvalbarder og – som i Abelsens tilfælde – planter og blomster.

Abelsen er ikke bange for at eksperimentere med kunstudtryk både ift. form og materiale, og hun siger selv, at hun er drevet af lyst og undren (2). Lysten skal være der til at skabe kunst, og hvis der opstår nye idéer, må hun afprøve dem. Derfor udøver hun ikke den samme type kunst i længere tid ad gangen, fordi så begynder hun at kede sig, eller der opstår nye interesser, som hun har mere lyst til at udforske. Selvom mange er interesserede i at købe nye udgaver af hendes tidligere værker – bl.a. er værket, som er beskrevet i denne artikel, meget eftertragtet – laver hun ikke kunst på efterspørgsel, netop fordi lyst er hendes drivkraft (2). Dog er der nogle elementer, som går igen i de fleste af hendes værker. Først og fremmest bruger hun ofte rene, enkle linjer og symmetri i sine værker (3). Hun har udtalt, at hun ikke ved, hvorfor hun vender tilbage til denne æstetik, men noget ved det simple og ordnede tiltrækker hende (2). Hun udnytter ofte naturens egne råmaterialer, f.eks. planter, fisk, birkebark og sælskind, til at skabe kunst (3). Under sin uddannelse på kunstskolen fik de en dag serveret tørfisk, og det var her hun for første gang undrede sig over, hvad fiskeskind ellers kunne bruges til (2). Det førte til forsøg med grafiktryk på fiskeskind, som blev en stor succes, da værkernes baggrund fik et nyt og levende udtryk (4). Hendes eksperimenterende tilgang til kunst er tydelig, og udover grafiktryk og håndlavede papirværker har hun også bl.a. arbejdet med akryl, akvarel og kobberætsning (3). Et eksempel på brugen af sidstnævnte teknik kan ses i Bank Nordic i Nuuk, hvor der hænger en række ætsede og oxiderede kobberdekorationer, der forestiller grønlandske blomster og planter (6). Yderligere har Abelsen lavet motivet til flere grønlandske frimærker; både som selvstændig kunstner og i forbindelse med den grønlandske kunstnersammenslutning KIMIK, som hun er medlem af (6).

Kort om kunstneren:

Ivalo Abelsen (1971-) har gået på Grønlands Kunstskole, Arkitektskolen i Århus, uddannet lærer i billedkunst og formgivning på Seminariet for Formgivning i Nykøbing Falster, og har en kandidat i Kultur- og samfundshistorie fra Ilisimatusarfik.

Denne Bagom værket artikel er skrevet af Karoline Støjberg Sejersen. 2023.

Referencer:
(1): Link til Nuuk Kunstmuseums YouTube-video om natur-rummet på museet: https://www.youtube.com/watch?v=zUFbS4tMScE 
(2) Fra interview med Ivalo Abelsen d. 13/4 2023 foretaget af Karoline Støjberg Sejersen
(3): Tupaarnaq Rosing Olsen (red.): KIMIK ukiut 20 år, Nuuk: milik publishing, 1. udg., 2016
(4): Camilla Augustinus: Grønlandske Nutidskunstnere, Dansk-Grønlandsk Kulturfond, 1. udg., 2004
(6): Link til Ivalo Abelsens hjemmeside: https://ivaloabelsen.com/