Træsnittet er en af hovedkategorierne inden for grafisk kunst. Træsnittet er en betydningsfuld teknik i den grønlandske kunsthistorie. Sammen med blandt andre Aron fra Kangeq (1822-1869), er Rasmus Berthelsen (1827-1901) repræsenteret med sine træsnit i ”Kalâdlit Assilialiait / Grønlandske Træsnit” fra 1860. Billederne i denne bog var et forsøg på at ”lade Træsnit tegne, udskjære og trykke ved Indfødte i Grønland” og træsnit har i flere sammenhænge illustreret begivenheder, myter og fortællinger til folk langs hele kysten. Med Berthelsen som redaktør på den grønlandske avis Atuagagdluitit – og Lars Møller (1842-1926) som assistent, blev avisen med sine trykte tekstillustrationer helt enestående ved at være den første af sin slags i verden til at bruge originale tekstillustrationer.

I 2021 er to trykte udgaver af Rasmus Berthelsens træsnit ”No. 1. En Pige fra Godthåb, i Høitidsdragt” og ”No. 2. En Kone med Barn, fra Godthaab” blevet en del af Nuuk Kunstmuseums samling. Der er tale om de to første billeder i bogen ”Kalâdlit Assilialiait / Grønlandske Træsnit”.

No. 1. En Pige fra Godthåb, i Høitidsdragt

Vores hovedperson, pigen fra Nuuk, er i fuldfigur placeret frontalt og giver et let smil til beskueren. Det næsten snorlige centralperspektiv og ikkeeksisterende baggrund gør, at vores hovedperson, pigen, er i spot. Hun er en vigtig karakter i kunstnerens, såvel som i vores, øjne.

Ved den grønlandske pige i sin højtidsdragt, lægger man især mærke til hendes facon, der er markeret med et tydeligt omrids. Pigen står med den ene hånd foran sig, den anden bag sig. Med stofligheden i pigens dragt er det tydeligt i de små lodrette snit at se, hvad der er af pels i skinddragten. Med en højere detaljegrad antydes perlerne, der omkranser hendes hals, kraveben samt på overdelens udmunding om maven og hofterne.

Pigen står foran en klippelignede formation, der i sin uregelmæssige form antyder, at scenen er sat udendørs. Klippens flader er udfyldt med lodrette og skrå snitlinjer.

Med dette statuelignende portræt udstråler hovedpersonen en skønhed og kvindelighed, der er tydelig. Det er et blik, der er endnu aktuelt og som står i kontrast til nogle af de blikke, der fremstår i grønlandsmalernes og ekspeditionsmalernes portrættering af grønlandske kvinder og deres dragter.

No. 2. En Kone med Barn, fra Godthaab

Med Berthelsens portræt af kvinden og sit barn, er det tydeligt at mærke hvordan kunstneren har observeret kvindens bevægelse og agens i sin skinddragt. Har man selv haft en grønlandsk dragt på, ved man, at der ved kamikkerne opstår et rum hvori man let lægger sine hænder ved, når man sidder ned. Dette ser vi i måden hvorpå kvinden har sine hænder på låret. I sin amaat sidder hendes lille barn og kigger direkte på os, mens kvinden selv kigger væk med hovedet drejet let til siden.

I portrættet er materialiteten genkendelig. Størstedelen af skinddragten er af pels, og ses i de lodrette små snit, der står i kontrast til de øvrige linjer. Snitlinjerne i klippen som kvinden sidder på, markerer med tydelige, buede, lodrette samt vandrette snitlinjer både klippens højde og bredde.

Begge af Berthelsens træsnit er trykt uden farve, men træsnittene findes kolorerede i forskellige udgaver i enkle og klare farver i rød, gul, blå og brunlige nuancer. De er signeret med initialerne ”RB” i nederste højre hjørne. Berthelsen skriver under på en grundighed, stolthed og ligeværd til kvinden i nationaldragt i de to træsnit fra 1860. Kvinderne bliver ikke bare set på, men de ser på os fra en rank og ophøjet position, der dog stadig er iscenesat og opstillet. I portrætterne bliver hovedpersonerne set på og til en vis grad udstillet, men de blikke vi får tilbage fra pigen og fra kvinden og barnet giver en anden ligeværdighed. De to folkekære og vellidte tryk er referencer og eksempler på tiden omkring 1860’erne, hvor træsnittene af især Aron fra Kangeq via ”Atuagagdliutit” når ud til folk langs hele kysten. Vi må dog stadig have i baghovedet, at Berthelsen viser noget grønlandsk frem i en periode hvor H.J. Rink (1819-1893) med sin folkemindeindsamling i allerhøjeste grad ”kuraterede” denne folkemindeindsamling.

I Grønland huskes Rasmus Berthelsen fra Sisimiut især for sin elskede julesalme ”Guuterput”. Udover at være salmedigter og komponist, var Rasmus Berthelsen læreruddannet ved seminariet i Nuuk, han var kateket, tegner, xylograf, oversætter, bogtrykker og redaktør af Atuagagdliutit, som i 1861 blev stiftet at Hinrich Rink.

“Bagom Værket – Rasmus Berthelsen” er skrevet af Laura Lægs Lentz . 2021.

Berthelsen, Rasmus; Møller, Lars: Kalâdlit Assilialiait / Grønlandske Træsnit. Kirken, Seminariet og Inspekteurboligen ved Kolonien Godthåb, 1860. Reprografisk genudgivelse, 1973. Anders Nyborg A/S Internationalt forlag. Rungsted kyst, 1973.

Kaalund, Bodil: Grønlands Kunst. Skulptur, Brugskunst, Maleri, Samtidskunst. Gyldendal. 1.udgave 1979. 3. reviderede og udvidede udgave, u.å.