Hvilke ord udgør sprogdebatten og hvad betyder sprog for os i Grønland? Det er nogle af de spørgsmål som kunstner Lisbeth Poulsen og forfatter Niviaq Korneliussen bearbejder i deres udstilling Ordet (-assiliaq) på Nuuk Kunstmuseum.
“Vi laver en udstilling om sprogpolitik med fokus på oplevelser af værker. Sprogpolitikken er ikke defineret; det er meget abstrakt, og derfor er der positive og negative sider af dette. Det er noget vi ønsker at undersøge med denne her udstilling. Med vores værker vil vi gerne give publikum en mulighed for at se det nuancerede billede af sprogpolitik, eller sprog og ord generelt. Gennem arbejdsforløbet har vi haft rigtig meget dialog og eksperimenteret med hvordan vi imødekommer ord i kunst, og det har udviklet sig til 10 værker. Vi syntes, det var vigtigt at indblande samfundet i værkerne; derfor har værkerne ændret sig under forløbet.”
Af Lisbeth Poulsen og Niviaq Korneliussen
To verdener blandes
Udstillingen blander bogen og det skrevne medie ind i installationer, fotografier, digte og videokunst. De to unge kvinder arbejder i et spændingsfelt imellem litteratur og billedkunst, og bruger i deres værker tekster og ord fra den, ofte meget ophedet, grønlandske sprogdebat.
Udstillingen bliver dermed et billede på hvordan nogle grønlandske kunstnere tager aktuelle problemstillinger op. Udstillingen giver os en anledning til at bruges museumsrummet til at diskutere og snakke om aktuelle problemstillinger i Grønland.
Udstillingen Ordet (-assiliaq) af kunstner Lisbeth Poulsen og forfatter Niviaq Korneliussen åbner den 29. januar kl. 16 på Nuuk Kunstmuseum, og udstillingen hænger til og med 28. februar.
Læs mere om udstillingen her : Om udstillingen Ordet-(assiliaq)